Huse i Pandrup

Bredgade 4, Thinghuset

Pandrup Station

Bredgade 15

Blokhusvej 2

Bredgade 10

Blokhusvej 15, Pandrup Mejeri

Bredgade 39

Møllevænget 2A

Bredgade 48

Pandrup Baptistkirke

BREDGADE 4, THINGHUSET

Pandrup Politistation opført i én etage i 1891, med bagvedliggende arresthus med 3 eenmands-fangeceller og en enkelt større celle med plads til 4 fanger. Her havde der en gang i 1917 været indsat en rigtig morder – Pandrup-morderen – der havde myrdet byens populære sparekassedirektør, kancelliråd M.P.Bentzen, da denne overraskede ham under et indbrud i sparekassen.

Bygningen skulle rumme mange opgaver som Tinghus, Dommerkontor, Retslokale, Motorkontor og Politikontor og blev udvidet med en overetage. Politistationen forsvandt i 2006, og i dag ejes bygningen af godsejer og advokat Peter Tetens Hald, Lundergaard og Hellerup.

I år 1900 – 1911 udstationeredes den første politibetjent ved navn Christensen. Han efterfulgtes 1911-1922 af Niels Chr. Nielsen. Han efterfulgtes af Martinus Valdemar Andersen i 1922. Han havde en stor flot schæferhund der hed Rollo. Var der optræk til ballade inde i på kroen ved siden af, lukkede Andersen blot Rollo ud på gaden, hvor den omgående luntede ind på kroen, hvor den plejede at få en godbid. Så snart uromagerne så Rollo faldt de til ro. Så vidste de at Politi-Andersen ikke var langt borte, og ham havde de respekt for, selv om han var så rar.

Fru Andersen stod for madlavningen til arresten, og havde ry for at lave endog særdeles lækker mad til de indsatte. I 1955 afløstes Andersen af Gerhard Rørbæk Madsen der holdt ro og orden i Jetsmark kommune og omegn til 1980, hvorefter Georg Kanstrup overtog og blev i pladsen til 2006 hvor embedet blev nedlagt og han kunne gå på pension.

BREDGADE 15-17

Bygningen bestod ved opførelsen i 1912 af 2 dele adskilt af en gennemgående portåbning i midten. Den nordlige del, nr. 15, bestod af en manufakturhandel, PANDRUP MANUFAKTURHUS, der tilhørte manufakturhandler Carl Hansson fra Aalborg, der drev den fra 1912 til 1918, hvor han solgte ejendommen til sadelmager M.I.Steen der også kom fra Aalborg, og nogle år forinden havde etableret sig i Blokhusvej 11. Nu flyttede han sin møbelforretning med tilhørende møbelpolsterværksted og sadelmagerværksted hertil.

I 1956 overtog møbelhandler Børge Madsen Steens forretning og værksted og byggede forhus og baghus sammen i 1962 og fik dermed også plads til en stor afdeling med gulvtæpper.

I 1968 købte Børge Madsen det nedlagte elektricitetsværk på gadens modsatte side, og flyttede møbelhandelen der over. Tæppeforretningen overtog tæppehandler Stephan Nielsen i årene 1990 til 1997 hvorefter Nybolig indrettede ejendomshandel med Jørgen Lynnerup som leder.

BYGNINGENS ANDEN HALVDEL, BREDGADE 17 tilhørte skræddermester Anders Christian Nielsen. Nielsen anså mulighederne for nu at værre større i Pandrup end i Sulsted og overtager derfor skræddermester Martin Christensens værksted og lejlighed på Pandrup Afholdshotel, og snart efter beskæftiger han 10 mand på sit værksted.

Da ejendommen Bredgade 15-17 bygges, træder han til, og i 1912 da huset står færdigt, flytter han sin forretning og sit værksted hertil. I 1920 besluttede Nielsen og hans Gine at afhænde forretningen og huset til en tilflyttende skrædder, Poul Mors, og drog til Amerika.

Efter Mors’ død udlejedes skrædderiet nogle år til skrædder J.P.Sørensen, hvorefter Mors’ datter, Ragna Knudsen, indrettede damefrisørsalon i butikken. I 1961 (?) nedbrændte ejendommen, men brandmuren ind mod nr. 15 viser sig effektiv, så den nordlige del af ejendommen tog ingen skade. Ved genopførelsen blev porten inddraget og tilmuret. Nogen tid efter gik ejendommen på tvangsauktion, og blev købt af uddeler M. Bonkegaard, der inddrog butikken til lejlighed, så der i alt blev 3 lejligheder. I februar 1980 købte ejendomshandler Harry Sørensen, Saltum den, og fra 1981 genåbnede han butikken som ejendomshandel, og drev den som sådan til 1999. I 2000 købte fodterapeut Hanne Elmer ejendommen og åbnede KLINIK FOR FODTERAPI.

BREDGADE 10

Grunden blev først i tyverne købt af marskandiser Peter Frederik Pedersen (1879-1956), kendt som P.F., der drev forretning med brugte møbler og forskellige landbrugsredskaber. I 1927 byggede P.F.Pedersen, der selv var mureruddannet, en stor 2 etagers forretningsejendom på hjørnegrunden, og åbnede her forretning med nye og gamle møbler. I den store dybe kælder indrettede hans ældste søn, møbelsnedker Frands Pedersen, møbelsnedkerværksted, som senere indrettedes som madrasfabrik og møbelpolsterværksted. På første sal var der en stor lejlighed, og ned langs Stationsvej lå en lang lagerbygning der gik helt ned til maskinsmed Jensens værksted.

Efter P.F.s død drev enken forretningen videre, men året efter, i 1957, forpagtede hun den ud til Gunnar og Vera Christensen fra Hjørring, der drev den videre under navnet PANDRUP BOLIGMONTERING. Efter 5 års lejemål købte de ejendommen i 1962. I 1996 købte Hvetbo Herreds Sparekasse ejendommen for at skaffe plads til ejendomshandelen DANBOLIG, EDC-mægleren.

PANDRUP STATION, HJØRRING-LØKKEN-AABYBRO BANEN

De første planer om en jernbaneforbindelse til Pandrup opstod allerede i 1895, hvor der var planer om en bane fra Vedsted over Pandrup til Blokhus. Vedsted (eller Birkelse) var den gang hovedbyen i Aabybro kommune på grund af sit store opland og den lette adgang til Ryås pramfart. Hvetbo Herreds Sparekasse bevilgede den 16. febr. 1895 kr. 100,- til udarbejdelse af den foreløbige planlægning af denne banestrækning, under ledelse af herredsfoged Rieper, men planerne blev aldrig realiseret.

I 1910 forelå endelig bevillingerne, og man kunne gå i gang med anlæggelsen af den 54,6 km lange banestrækning. Banen udgik fra Aabybro station via Kaas med sidespor til Briketfabrikken, og til Pandrup, der skulle vise sig at blive den mest værdifulde station for banelinien, næst efter Løkken, på grund af de enormt mange sommerturister der kom via toget til Pandrup, og herfra kunne drage videre til Blokhus med hestevogn og snart også med rutebil.

Ved indvielsen den 5. juli 1913, lå stationen særdeles centralt midt i byen. Det var en yderst præsentabel stationsbygning, tegnet af arkitekten Sylvius Knutzen, der stod for samtlige stationsbygninger på strækningen fra Hjørring til Aabybro. Stationsbygningen, hvor der nu er revisionskontor, rummede den gang både jernbanestation med den evigt ringende linjetelefon.

Der var ventesal med fint pudset kakkelovn og evige plakater der advarede mod coloradobiller i kartoffelmarkerne og om rottebekæmpelse, og endelig var der jo posthuset med postbudenes sorteringslokale. Men foruden alt dette rummede stationsbygningen så også bolig for stationsforstanderen og hans familie, og der var også en nydelig have stillet til hans rådighed nord for pakhuset, der hvorfra jernbanebommene ved Blokhusvej blev fjernbetjent ved et spil med håndsving. Når bommene gik ned lød der høj gentagen klokkeklemt og blinklys tændtes til advarsel for trafikken.

Banerne havde i de første mange år store indtægter om sommeren, ved at transportere passagerer til Blokhus via Pandrup, og i endnu større mængder til Løkken, men privatbiler og rutebiler overtog denne transport allerede i trediverne. I stedet kom der et enormt transportbehov for tørv og briketter under og efter anden verdenskrig, men omkring 1960 var det slut hermed. Hjørring Privatbaner lagde om til rutebilkørsel; modstanden mod at betale de store driftstilskud fra kommunerne blev større og større, og i 1963 var det slut, og hele banestrækningen blev nedlagt totalt.

BREDGADE 39

Pandrup Tekniske Skole blev oprettet 1. okt. 1921 af en kreds af håndværksmestre (tømrermester Valdemar Christensen, bagermester Emil Christensen, malermester A.G.Elefsen, skomagermester P. Poulsen m.fl.). I 1939 bl.a. for midler indtjent ved afholdelse af basarer, lodseddelsalg og ved afholdelse af de årlige hestevæddeløb, lykkedes det at opføre skolebygningen på Bredgade 39 efter adskillig diskussion om hvor den rette beliggenhed ville være.

I 1941 oprettedes Pandrup Handelsskole, der også fik til huse i bygningen, men stadig med undervisningen om aftenen. I 1944 oprettedes så Pandrup Private Mellem- og Realskole, så skolebygningen også kunne udnyttes i dagtimerne. Men allerede et halvt år senere måtte alle elevhold dog forlade bygningen igen, da de tyske besættelsesstyrker beslaglagde hele bygningen så den kunne rumme nogle af de mange tyske flygtninge der oversvømmede landet.

Efter at Realskolen i 1967 blev kommunal og flyttet til Jetsmark Centralskole, og undervisningen i både Handelsskole og Teknisk skole var ændret til dagskole og flyttet til de store skoler i Aalborg og Brønderslev, har Pandrup Borgerforening der ejer bygningen, haft mange drøftelser om bygningens fremtidige udnyttelse. I dag er hele bygningen udlejet til institutionen ”Frivillighuset”, med undtagelse af kælderlokalerne, hvor der tidligere har været en pedellejlighed udlejet, men hvor nu husets ejer, Pandrup Borgerforening, har mødelokale og arkiv.

BREDGADE 48

Ejendommen er opført år 1900 af købmand Alex Christensen, som efter nogle år solgte hus og forretning til kollegaen, købmand og gårdejer Niels Peter Nielsen, der indtil da havde drevet en købmandsforretning i forbindelse med sit landbrug lidt længere sydpå.

Straks efter krigens begyndelse overtog Søren Støve forretningen. Søren Støve drev forretningen til han i 1990 solgte huset til Kjeld Torp, der her drev PANDRUP DØGNBUTIK i tre år. Forretningen blev herefter udlejet til FARVEHANDEL i årene 1994-1996. Forretningen stod herefter tom nogen tid, indtil FOTOGRAF JETTE THERKILDSEN, der her indrettede fotografatelier og fotoforretning

BLOKHUSVEJ 2

Simon Thøgersen, der kom fra den gård i Pandrup der kaldtes Jansensgård, var født i Dronninglund i 1844, blev i 1874 gift med Anine, datter af murer Herman Andersen fra Gudumlund. Brudens bror, murer Carl Nicolai Hermansen flyttede senere også til Pandrup, som den første af den blystøberslægt, der i en lang årrække gjorde Pandrup berømt som blytækker-byen. Simon døde allerede i 1884, men den unge enke fortsatte forretningen og giftede sig i 1885 med Carl Johan Jansen af Klostergaard. På gamle fotografier ser man gårdens stråtækte lade stikke gavlen ud mod Blokhusvej, bag ved det lange stuehus med forretningen, som blev udbygget i 1907.Senere blev Pandrup Banks bygning opført hvor denne lade havde ligget.

Jansen oprettede byens første telefoncentral i forbindelse med forretningen. Efter at også Jansen dør fra sin Anine, fortsætter hun forretningen, nu med sin datter Kathrine som medhjælp, indtil 1923 hvor den overtages af Søren Thomsen fra Alstrup, der fortsætter med både købmandsforretning og telefoncentral. Efter en skilsmisse, flytter fru Thomsen over på den anden side af vejen, i skrædder Kræn Jensens hus, medbringende telefoncentralen og åbner her et Tatol-udsalg.

Købmandsforretningen overtages og videreføres i 1937 af Eskild Thellufsen, søn af storkøbmanden Thomas Thellufsen. Thellufsens forretning blev i 1950 overtaget af købmand Henning Jansen, søn af slagtermester Peter Jansen og gift med en datter af Politi-Andersen. De havde forinden boet en tid i den lille lejlighed i den vestre del af Blokhusvej 2, og her blev Pandrup kommunes senere borgmester Flemming Jansen født.

I 1975 nedlagde Henning Jansen købmandsforretningen og åbnede i stedet en ejendomsforretning i lokalerne, som han drev her, indtil installatør Lau Conradsen overtager ejendommen og flytter sin belysningsforretning. I 1994 lukkede Conradsen sin forretning og udlejede den til forskellige formål i nogle år, bl.a. til ejendomshandler Lynnerup, og til ”Lenes Gardiner” fra 1997 til 2001, hvorefter han solgte huset til Pandrup Optik, der så har været der siden.

BLOKHUSVEJ 15, Pandrup Andelsmejeri

Det forbedrede skolevæsen, højskolerne og skyttebevægelsen og industriens frembrud i slutningen af 1800-tallet, var måske det, der satte os i stand til at tåle katastroferne, der efter 1864 med tabet af Sønderjylland væltede ned over os.

Med Andelsbevægelsens opståen og med verdens første andelsmejeri i Hjedding i 1882 var vejen vist, og her på egnen var der vakse landboer der lynhurtigt fulgte efter. Allerede 6 år efter, i 1888, kunne produktionen på Pandrup Andelsmejeri påbegyndes den 13. juli. Der foreligger ingen forhandlingsprotokol der kan fortælle om starten og om hvad der gik forud, men vores egen lokalhistoriker Søren Pedersen var overbevist om, at gårdejerne Wichman fra Bundgård, Peter Nielsen fra Fruensgaard, og Kristian Jensen fra Kvorup, var trekløveret der satte gang i sagen. Ikke desto mindre var starten vanskelig; det var jo noget nyt, og de landmænd der gik med fra starten i 1888 kunne tilsammen kun fremvise 500 malkekøer, så i de første år måtte der hentes mælk også fra Hune, Faarup, Nørre Saltum og Sønder Saltum; et område der nogle år senere blev betjent af nu ikke mindre end 5 mejerier.

Mælken transporteredes ude fra leverandørerne ind til mejeriet af mælkekuske, der tegnede kontrakt med mejeriet om transporten for et år ad gangen. En enkelt husmand på Purkær, Jørgen Jensen, klarede sig dog uden mælkekusk. Han bar sin mælk hver morgen til mejeriet i et åg over skuldrene.

Ved mejeriets 50 års jubilæum i 1938, med ikke færre end 400 festdeltagere, var man begyndt at drøfte at den gamle bygning ikke længere var tidssvarende. Man byggede en helt ny bygning lige ved siden af den gamle, og så flyttede alle brugelige maskiner over efterhånden, så der kun skulle købes nogle få nye, og driften på denne måde kunne fortsættes næsten uhindret i hele perioden. Man kunne så efterfølgende udnytte halvdelen af den gamle mejeribygning til bestyrerbolig. Sådan!

Den 9. august 1939 blev grundstenen til det nye mejeri nedlagt og allerede året efter i 1940, i det første krigsår, kunne man ved en beskeden kop kaffe indvi det imponerende flotte Andelsmejeri, der blev byens stolthed i mange år. Nu er det desværre slut med det flotte mejeri, hvorfra der ikke mere lyder festlig støj hver morgen. I stedet sælges der damemode fra stedet, og det flotte haveanlæg foran mejeriet er ændret til parkeringsplads.

MEJERIBESTYRER:

1888-1891 Møller fra Kornumgaard, Brønderslev
1892-1898 Sørensen fra Sæsing Mejeri
1898-1906 Jørgensen fra Børglum Kloster Mejeri
1906-1929 Jens Andersen fra Tranum Mejeri
1929-1970 Carl Pedersen fra Aggersund
1970-1979 Erik Skovgaard Pedersen
1979- Evald Dele

BESTYRELSESFORMÆND:

1888 Proprietær Wiedemann
1889 Peder Fruensgaard
1890 Andersen, Mejlholm
1894 Petersen, Bisgaard
1895 Ole Brogaard
1896 Anton Kædegaard
1905 Jens Knudsen, Kalsensgaard
1907 Chr. Brix 
1908 Andersen, Mejlholm
1910 Chr. Brix
1912 N. Chr. Pilgaard, Kongsbak
1914 Jens Knudsen, Kalsensgaard
1918 Niels Kjeldsen, Tvilstedgaard
1919 Jens Larsen, Tvilstedgaard
1923 Chr. Pilgaard
1928 Otto Kjeldsen, Risager
1933 Bertel Christensen, Voldkær
1936 Morten Knudsen

UDSALGSEKSPEDITRICER

1926-1937 Sine Larsen (den gamle skole)
1937- Anna Jørgensen 
1947-1948 Edel Ribergaard
Hilda
Karen Nielsen
Karen Bransager
Ruth Lynnerup
Ruth Hovalt
Rigmor Mogensen
Ester M. Graver

MØLLEVÆNGET 2 a

Klostergaards Mølle er navnet på den markante hollandske mølle ved Pandrups sydlige indfaldsvej, opført i 1892. Den oprindelige mølle hørte til Præstegården i Jetsmark, den blev naturligt nok kaldt ”Præstens Mølle” og var en såkaldt stubmølle. Den nye mølle blev dog først bygget ca. 1874 og fik fra 1883 navnet KLOSTERGAARDS MØLLE. 

Allerede efter 18 år brænder den nye mølle, og i stedet bygges så den nuværende mølle. I 1923 købes møllen af Alfred Buus, der var født i Mariendals Mølle i Aalborg. I 1941 indlagde han elektrisk kraft i møllen, så man var mere uafhængig af vindkraften og i 1944 får møllen nye vinger. Af uforklarlige grunde falder disse vinger ned i 1952, og på grund af alder og helbred og den tekniske udvikling, undlader man at bekoste nye vinger. I 1962 dør møller Buus, men han og hans hustru havde allerede da i flere år, forsøgt at sikre selve møllebygningen for fremtiden.

I 1963 overlades møllen til Pandrup Borger- og Håndværkerforening, der vælger at bevare møllen som et vartegn, og stærkt støttet af Pandrup Brød, der også benyttede møllen som et vartegn for rugbrødsfabrikken, og hele egnens befolkning, der kraftigt støttede op om indsamling af penge til istandsættelsen, indrettes møllen nu til mødelokaler for de lokale FDF/FPF’er. I 1965 valgtes en komité til at følge restaureringen og indretningen af møllen, bestående af sagfører Frede Stenum, bagermester E. Honore, sognefoged Martin Hansen, dyrlæge A.V.Sørensen samt fhv. gårdejer Niels Pilgaard.

Istandsættelsen af møllen medførte, at der blev plads til to mødelokaler, et køkken og et toilet, foruden oplagsplads for forskellige af foreningens remedier, f.eks. flagallens mange flagstænger.

PANDRUP BAPTISTKIRKE

Supplement til Verner Nørgaards beskrivelse: Opført 1931 med murer Niels Ove, Kaas, som arkitekt. Indviet den 26. december 1931, fik sit pibeorgel i 1945. Tårnet opført i 1960, forsynet med et automatisk klokkespil fra U.S.A.. Kirkens mosaikruder er udført af kirkens daværende præst Børge Berntsen, i årene 1960-1971. Kirkens sidefløj mod syd er opført i 1977, og senest er hele kirken renoveret i 2011.